Billigegolfbolde.dk

Hvis du nyder en god eftermiddag på greenen fra tid til anden, er der stor sandsynlighed for at du har hørt om BilligeGolfbolde.dk. Denne danske webshop har nemlig opnået stor succes og anerkendelse ved at systematisere salget af brugte golfbolde på søer, og siden kombinere dette forretningsområde med salg af blandt andet nye golfbolde og golfudstyr. BilligeGolfbolde.dk er på mange måder en interessant forretning og webshop, og derfor vil vi i denne onlineprofil zoome ind på netop dette website.

Det hele startede hjemme på drengeværelset

Som så mange andre virksomhedseventyr med unge iværksættere bag roret, begyndte BilligeGolfbolde.dk hjemme på Casper Bloms værelse. Han havde egentlig aldrig interesseret sig synderligt for golf, men havde en aftale med sin golfinteresserede bedstefar om at tage ud på golfbanerne, samle alle de brugte bolde op og sælge dem til ham. Bedstefar anbefalede hurtigt denne smarte service til sine golfkammerater, og før hverken han eller Casper vidste af det, var BilligeGolfbolde.dk pludselig en halvstor forretning. Det var dog først efter et par år på hobbyplan at Casper etablerede sin forretning som en webshop tilgængelig for alle, og siden er der sket rigtig meget for den online-baserede forretning.

Hvad kan man købe på BilligeGolfbolde.dk?

En webshop er i sagens natur ikke bedre end dens produkter, og derfor gælder det altid om at føre et godt og bredt udvalg til konkurrencedygtige priser. Dette faktum har været helt centralt for BilligeGolfbolde.dk lige siden etableringen, og har indtil videre mundet ud i følgende forretningsområder på webshoppen:

  • Salg af brugte golfbolde, også kaldet søbolde, der opsamles fra og omkring søer på golfbaner, renses, sorteres og sælges videre til markant lavere priser end nye golfbolde.
  • Alle de bedste golfmærker, så som Srixon, Callaway, Pinnacle og selvfølgelig golfudstyr fra Wilson.
  • Salg af nye golfbolde til de mere kvalitetsbevidste golfspillere, der gerne vil give lidt ekstra for at få ekstra god performance. Til trods for det store arbejde med at sortere og rense de bruge søbolde, bliver de aldrig helt så gode som en helt ny bold.
  • Salg af golfudstyr til danske golfentusiaster. BilligeGolfbolde.dk fører ikke golfsæt, men har et bredt udvalg af øvrige golfartikler som tøj, forskellige gadgets og meget andet nyttigt udstyr til golfturen.
  • Salg af golfbolde med firma- eller klublogo til forskellige organisationer, der ønsker at promovere sig med helt særlige golfbolde. Dette er på nuværende tidspunkt det nyeste forretningsområde.

BilligeGolfbolde.dk er for at opsummere kort en meget succesrig online forretning, der på blot få år har opnået en flot omsætning og masser af anerkendelse fra medier såvel som danske golfentusiaster.

Skriv et svar